Falske sikkerhedsprogrammer

Falske sikkerhedsprogrammer

Som navnet antyder, er falske sikkerhedsprogrammer programmer, der udgiver sig for at hjælpe dig med at sikre din pc, men som i bedste fald er ubrugelige og i værste fald en metode til at få adgang til din pc.

Ofte vil voldsomme advarsler med gule trekanter, blinkende bannere og en besked om, at en virus er fundet på din pc være nogle af de midler, de kriminelle bruger for at få dig til at installere falske sikkerhedsprogrammer. Programmet hjælper dig ikke mod virus eller andre sikkerheds-problemer på nettet. Det vil tværtimod gøre din pc mere sårbar, fordi de kriminelle har fået en fod indenfor på din pc.

Når programmet først er installeret på din computer, har de kriminelle fri adgang til din computer og kan for eksempel tage kontrollen over den. De falske sikkerhedsprogrammer løser ikke nogen af de problemer, de påstår, de gør - tværtimod.

I bedste fald vil du blive tvunget til at betale de kriminelle for det uanvendelige program eller bruge meget tid på at få det fjernet.
I værste fald risikerer du af få installeret programmer, der gør at de kriminelle kan få fat i dine kreditkortinformationer eller andre private data, eller at din pc bliver indlemmet i et botnet, der styres af en kriminel bande og for eksempel anvendes til DDOS angreb på virksomheder (læs mere om botnet og DDOS i leksikonet).

Forholdsregler

Men hvad gør du, hvis du vil undgå de falske sikkerhedsprogrammer?
Det vigtigste er, at du har installeret et rigtigt antivirusprogram, og at du sørger for at holde det opdateret.

Dernæst kan du med fordel enten indstille sikkerhedsniveauet i din browser til ikke at tillade popupvinduer eller anvende en popupblokker, idet de kriminelle ofte via et popupvindue lokker dig til at installere programmet. Læs mere om opsætning af din pc.

Opdater dine programmer

Få tjekket din pc

  • Kør skanningerne
  • Opdater programmer
Værktøjer

Værktøjer og links

Tjek de forskellige værktøjer og produkter, du kan opdatere og sikre din pc med.

Trusler og værn

Hvilke ting skal du passe på - og hvordan beskytter du dig bedst mod de forskellige trusler. Se skemaet og find ud af, hvor du skal passe på. Klik på ordene i skemaet for at blive klogere på de enkelte begreber.

Gode råd

Læs sikkerhedsrådene og bliv klogere på hvad, du kan gøre for at holde dig og din pc sikker.

Sikkerhed på Macs

Ejer du en Apple-computer, kan du finde råd og vejledning om opdatering på Apples sikkerhedssider.

logoer TDC Group, Microsoft, finansrådet, DK-CERT